• Login

TEAM BOOKING'S HISTORIE

2006

Udvikling af Team Booking systemet startede som et initiativ fra Færgeselskabet Læsø og Læsø markedsføringsudvalg. Formålet var at lave et system som gjorde det muligt at sammensætte og sælge pakkerejser til Øen.  

2007

Der køres test af det interne reservationssystem på 2 hoteller.

2008

Der udvikles et modul til anvendelse på Læsø Kur og Elly Krogh's behandlingscenter. Behandlings modulet er klar i Juni hvor Læsø Kur åbner dørene. Færgeselskabet Læsø tager systemet i brug til booking af endags-ture og mange overnatningssteder fra Læsø tilslutter sig systemet.

Anpartsselskabet Læsø Pakkerejser Aps blev oprettet og selskabet blev ansvarlig for drift og fortsat udvikling af programmet. Anpartshaverne er et bredt udsnit af turisterhvervet på Læsø.

2009

Morten fra Samsø Posten viser interesse for systemet. Der laves en aftale med Morten om forhandling af programmet, og ønsker om program udvidelser fra Samsø integreres i systemet. I 2015 brugte 13 hoteller på Samsø Team Booking systemet.

2013

Der indgås en aftale folkene bag ærø.dk om at levere systemet til brug på portalen. Efterfølgende laves aftale med Ærøfærgerne om at levere bookingsystem til Øens 3 færger. 

2014

Tidlig forår går med at implementere færge booking på Ærø. Med god hjælp fra dygtige medarbejdere hos Ærøfærgerne får vi efterhånden indfriet de mange specielle ønsker som naturligt kommer fra brugere af et nyt system.

Endnu et godt år. Der blev i 2014 omsat for over 145 mill gennem Team Booking systemet.

2015

Færgeselskabet Læsø indkøber nyt billetsystem som samtidigt indeholder et booking system. Vi kunne på daværende tidspunkt ikke påtage os opgaven at udvikle et billetsystem, men har senere indgået et samarbejde med en partner, hvilket gør en lignende case mulig i fremtiden. Færgeselskabet bruger stadig Team Booking til endags-turene. 

Flere Læsø firmaer tilslutter sig systemet, og Læsø er nu oppe på 27 aktører. Hertil kommer eksterne agenter.