• Login

FÆRGER

Team Booking's færge moduler er udviklet i tæt samarbejde med især Læsøfærgen og Ærøfærgerne, men også med mindre færgerier med andre behov. Der er derfor moduler til enhver færgeoperatørs behov, og de fleste funktioner kan til- eller fravælges hvis ønsker og behov ændres.

Færgesystemet er fuldt implementeret i Team Booking systemets kerneværdi - samhandel med andre aktører, derfor tilgodeses salg af pakker, overnatninger og oplevelser fra lokale aktører sammen med billetter fra færgen.

 

Målgruppe

Team Bookings Færgesystem er henvendt til færgerier i alle størrelser der kunne have behov for et dedikeret og fleksibelt forhåndsprogrammeret system til håndtering af bookinger. Booking leder typisk til følgende fordele:

  • Færger med begrænset kapacitet kan i perioder opleve udsolgte afgange, og må skuffe gæster ankommet til havnen. Team Booking systemet kan imødekomme spidsbelastninger ved at orientere gæster om, at afgange er helt eller delvist udsolgte.
  • Manuelle billetteringer fylder meget. Her kan et bookingsystem også være en løsning. TeamBooking systemets onlinebooking håndterer typisk mellem 90-98% af salget for de pågældende overfarter, hvor de resterende procent typisk er en fordeling mellem massereservationer og enkeltbookinger 1:4. Man sparer altså enorme mængder håndtering af enkelte billetudstedelser og dertilhørende printerpapir og udstyr. Om man fortsat ønsker at tilbyde manuel billettering eller ej kan implementeres på flere måder.
  • Gæster/kontokunder/Pendlere o.l. kan få defineret konti som de selv kan administrere booking og betalinger af, samtidig med at kontokunder kan opsættes til E-fakturering.

Ved af vælge Team Booking systemet skal man være åben for at sætte sig ind i nye procedurer, da systemets grundfunktioner og handlingsmønstre er ens på tværs af færgerierne. Dette leder til yderligere fordele i Team Booking systemet, som kan være aktiver for målgruppen

  • Team Booking systemet vil typisk være et billigere alternativ til andre bookingsystemer, som skræddersyes til den enkelte operatør.
  • Team Booking har sin kerneværdi i samhandel med andre aktører i Team Booking systemet. Dette kan være et aktiv for mindre øer, der ønsker at at bruge hinanden som eksterne partnere. 

Herunder findes links til videre beskrivelse af værktøjerne der arbejdes med fordelt på forskellige placeringer.

Ruter

Herunder vises en oversigt over de forskellige færger der benytter Team Booking Færgesystemet. 

Dataudveksleren

Herunder vises en oversigt over de forskellige færger der kun benytter Team Booking til udstilling af data til vejdirektoratets dataudveksler.

  • Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S
  • I/S Mors-Thy Færgefart
  • Samsø Rederi
  • Hundested-Rørvig Færgefart A/S
  • Færgefarten Orø-Holbæk
  • Østre Færge A/S